Oskars fine køkken

12.18

Oskar har det fine legekøkken fra IKEA, som står i rigtig mange hjem rundt om i landet. Køkkenet er en af de gode i den kategori, da det ikke indeholder en eksplosion af pangfarver og derfor passer ind i de fleste hjem. Vi har før haft det stående i stuen (ved siden af vores køkken), men blev i længden ret træt af at kigge på det. Jeg har længe haft lyst til at gøre noget ved det og igen gøre det lidt mere børnevenligt og fandt endelig tiden til det.

Efter som udgangspunktet er så enkelt, er det utrolig nemt at gøre en lille smule ved det og på den måde gøre det lidt mere hyggeligt og personligt. 





Jeg har malet at træværket i en fin blå farve, som jeg synes fint kan gå til både drenge og piger (Karla overtager jo nok roret på et tidpunkt). Så har jeg beklædt bagbeklædningen i de små hylder med noget passende tapet samt givet den ene hylde i skabet det samme. Jeg forsøgte at male grebene, men på trods af maling der burde binde på plastik, blev resultatet ikke brugbart, eftersom der bliver rørt en del ved dem. Jeg har i stedet givet dem lidt maskingtape, for peppe dem lidt op. Vasken har fået noget gråt højglans maling og ligner derfor mere en porcelænsvask.

Jeg var ærlig talt også ret træt af at kigge på alt det plastikudstyr Oskar havde til køkkenet og besluttede derfor at der måtte lidt nyt til. Noget af det er fundet på loppemarked og andet i gemmerne i kælderen. Lidt nyt er der dog også købt.

Hvis andre skulle have lydt til at gå igang, vil jeg anbefale at male køkkenet før det samles, det gør processen betydelig nemmere ;)










Glæder mig til at vise Oskar hvor fint det er blevet og mon ikke der er en kop kaffe til den hårdtarbejdende mor...

God solskinsdag derude!

You Might Also Like

9 kommentarer

  1. Ej hvor en god ide. Køkkenet er i sig selv meget sødt - men du har ret, det står bare alle steder sådan! Og det pynter utrolig meget at der er kommet lidt blå maling på ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikk! Man kan bare gøre det super personligt :)

      Slet
  2. Hvilken slags maling har du brugt? og er det sprayet på?

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk ganske almindelig vægmaling - så har jeg bare givet det lak efterfølgende, så det kan tørres af. Jeg købte bare en billig malerprøve i et byggemarked :)

      Slet
  3. Hvor er det flot! Vi skal selv igang med at sætte et Ikea køkken i stand til vores Trold:-) Kan du huske om der er lavet huller på forhånd til greb?

    Sleb du inden du gav det maling? Kan læse at du har brugt alm. maling og slutligt brugt lak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa!

      Jep der er lavet hulelr til greb, men de er meget små og nemme at pudse op, hvis man ønsker et enkelt hul i stedet for to! jeg sleb ikke... jeg er for doven ;)

      Slet
  4. Hej… Hvor er det flot! Jeg er også interesseret i om du sleb først? Vh Nana

    SvarSlet
  5. Hej… Hvor er det flot! Jeg er også interesseret i om du sleb først? Vh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er simpelthen for doven når jeg maler ting! Jeg sliber aldrig. Resultatet er rigtig fint, selv om det ikke er "ordentligt" forberedt først. Hvis du gider, så gør det... det er vist den korrekte måde at male på!

      Slet

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz