Snydekage

12.35

Kan en kage være snyd?! Og skal man være ærlig, hvis der er nogen der skulle spørge?!

Jeg er vild med at lave god mad. God mad af gode råvarer og jeg elsker at finde på nye sjove opskrifter eller videreudvikle opskrifter som jeg i forvejen er blevet rigtig glade for.

Men... jeg har altså også dage hvor jeg bare ikke gider at lavet noget som helst. De der dage hvor man bare vil flade på sofaen eller tulle rundt i nattøj hele dagen. Det er som regel de dage at der komme et opkald med "Vi kigger lige forbi om en times tid!" Så kommer dilemmaet - for jeg elsker at have gæster og jeg sætter lidt en ære i at servere noget nyt og lækkert hver gang. Og så var det en dag (da jeg stod i nattøj nede i Rema og havde fået det der "vi ses om en time" opkald) at jeg fik en ide.

Jeg købte en pakke med små mazarintærter, en bakke friske jordbær, en pakke af det der pulver der bliver til blævrende lagekagecreme, piskefløde og mørk chokolade. Jeg piskede hjem og piskede som en gal med piskeriset og lavede lagkagecremen som jeg blandede med letpisket flødeskum og fik derfor en let og lækker (ikke blævrende creme). Stillede de lidt triste tærter på et pænt fad og gav dem en gavmild klat creme. Toppede med friske jordbær, lidt revet chokolade og lidt frisk mynte fra haven. Vupti - milliondollar kage på no time. Og ja - den var noget blevet bedre hvis jeg selv havde lavet tærterne og cremen - men den her udgave smagte fortræffeligt og tog ingen tid. Jeg nåede endda at få tøj på, før gæsterne kom.

Og jordbær er jo bare et forslag - man kan jo toppe den med lige det fyld man ønsker.



p.s. jeg tog hele æren for at have "lavet" kagen... det havde jeg jo...på en måde.

You Might Also Like

0 kommentarer

Populære indlæg

Instagram @tmilvertz